| Info | |||
|
|
|||
|
1 Et køb af kat er en meget stor beslutning, som skal tages i samråd med resten af familien, for katte kræver opmærksomhed og pleje, ligesom alle andre kæledyr. Det koster også penge at have en kat. Der skal både foder, kattebakke og kradsetræ til og der kan blive dyrlægeregninger, foruden de årlige vaccinationer. |
|||
|
|
|||
|
2 Når du har besluttet dig for at få kat, skal du også beslutte om det skal være en huskat eller en racekat, og i så fald hvilken race, da de enkelte racer afviger i både temperament, udseende, pelspleje, etc. Det er derfor vigtig at sætte sig ind i nogle racer man muligvis kunne tænke sig og se hvilken som passer bedst til en, idet nogle er meget nysgerrige og nogle højlydte. H Herudover skal man tænke på om det skal være en korthårskat eller langhårskat, da sidstnævnte kræver mere pelspleje end korthårskatte. At bruge tid på at børste kattene giver en og katten noget hyggetid sammen. |
|||
|
3 Derefter skal man se på hvilken mentalitet som passer til familien om det skal være en hankat eller hunkat, som man ønsker sig i familien. Dette kan være udgangspunkt i om det skal være en avlskat eller kælekat. Om man vil bruge tid på udstilling eller om det bare skal være en ren hyggetrold man ønsker sig. ved Kælekat betyder det at der er stemplet i stamtavlen for at den ikke må bruges til avl. Dette skal dog også fremgå af den købskontrakt som følger med katten fra opdrætteren. Også om at den vil være neutraliseret ved køb . |
|||
|
|
|||
|
4 Når du har fundet den race du kunne tænke dig at få en killing fra, er det en god idè at tage ud til nogle opdrættere for at se deres killinger og hvordan de bor. Du skal ikke føle at man er forpligtet til at købe killing ved lige netop den første man kommer til. Du skal tænke på, at den killing du køber skal du have i mange år frem, så det er vigtig at du vælger den rigtige killing, fra den rigtige opdrætter. Der kommer som regel altid nogle spørgsmål hen ad vejen og så er det vigtigt vigtigt at du har et godt forhold til opdrætteren og at du stoler på denne. De fleste opdrættere vil også gerne følge "deres børn" indtil de når en hvis alder, så igen er det vigtigt med en god kemi, køber og sælger imellem. Når du skal vælge en killing er det klogt hvis du gør dig klart hvad der er vigtigt for dig, inden du tager ud og kigger hos forskellige opdrættere. Det du kan kigge efter er f. eks: Der skal være rent og pænt hvor killingerne går og der må ikke forekomme træk. Det skal være muligt at se moderen og evt. se et billede af faderen, hvis ikke opdrætteren også har ham gående. Killingerne skal virke sunde og raske, dvs. de må ikke være tynde, forpjuskede i pelsen, virke sløve, eller på anden måde fremstå i dårlig stand. Du skal også notere dig hvordan de andre katte i hjemmet opfører sig samt at ingen af kattene må være/virke sky. Der er selvfølgelig forskel på om kattene bliver forskrækkede eller er sky, men som hovedregel skal både opdrætter og køber kunne røre ved alle katte samt tage dem op. |
|||
|
|
|||
|
5 Ved at købe en racekat med stamtavle har man mulighed for at se kattens forfædre og så ved man hvornår den er født. en slags dåbsattest. Herudover kan man udstille sin kat, når man har stamtavle på katten og viser at katten er ægte. Skulle opdrætteren ikke have modtaget stamtavlen når i afhenter katten, så for et bevis i kontrakten at denne er bestilt. |
|||
|
6 Når man skal afskaffe sig en kat er det flere ting man skal have inden man henter katten til sit nye hjem.. Den skal have en transportkasse til afhentning. Herudover er det en kattebakke og sand til denne, som skal stå klar til hjemkomsten med katten. Bakken må gerne være stor og rummelig. Hernæst er det bedst at købe noget ordentligt sand til bakken så slipper man for de lugtgener som kan opstå og noget som klumper og tøm den gerne ofte. Så skal man pgså huske at købe mad og vandskål til katten og gerne noget som kan stå fast idet mange katte har et instinkt, som gør at de skraber omkring skålen. Kradsetræ vil være et must og godt for at katten ikke skal kradse vægge og stole i stykker. Dette behøver ikke være den største man kan finde men gerne noget de kunne have mulighed for at ligge i, eller muligheden for at komme højt op at ligge. |
|||
|
|
|||
|
7 Når i er kommet hjem med katten, så have alting klar, da dette er mindre stressende. Killingen skal nok selv komme ud af transportkassen, så hvis man åbner den, når den kommer hjem så tager man tiden i dens eget tempo. Man skal være tålmodig med killingen, da det er en stor omvæltning for den at flytte hjemmefra sin mor og søskende. Nogle tager det godt og kommer ud og render rundt med det samme og nogle vil gemme sig de første par dage. Børn skal lære at omgås katten på en god måde, så den også bliver glad for børnene. Hvordan de skal løfte den og holde den. Killinger kan finde på at lege med alt muligt mærkeligt og det kan være alt fra legetøj til mad og papir. hvad den lige synes der er sjovt, samt de elsker at man leger med dem og så får de den sociale kontakt med en. |
|||
|
|
|||
|
8 Mange katte løber rundt ude og ved dette er der ulemper, såsom mange sygsomme, slagsmål og kan blive kørt ned. . Når man anskaffer sig en kat skal man nok overveje om dette er nogle af de ting man har lyst til at miste sin kat ved. Istedet for er der muligheder for at lave løbegård eller hegne sin have ind. Ved os går kattene ikke ude i det fri men inde. Dette er dog ikke synd idet den ikke har kendskab til livet i det fri.Og har den rig med muligheder for at kunne lege så skal man ikke have dårlig samvittighed over det. Det vil heller ikke være muligt at købe kat ved os, som kan løbe frit omkring. |
|||
|
9 Det er vigtig at fortsætte med det foder som killingen er vant til at få, idet maven er meget sart og kan blive ødelagt ved for meget forskelligt foder. Heruover kan man suppelere med vådkost og lidt kogt fisk Sørg for adgang til frisk vand og vaks altid skålen af inden nyt vand kommes i. |
|||
|
|
|||
|
10 Det er en god investering at vaccinere sin kat idet man slipper for en masse sygdomme. Herudover får man i forbindelsen med vaccinationen et sundhedstjek på katten og derved ved man at den er ved godt helbred. I forbindelse med sundhedsundersøgelsen har dyrlægen særligt fokus på: Øjne: Øjnenes udseende og form tjekkes, øjenlågenes form tjekkes, slimhinden i øjet tjekkes og evt. tåreflåd undersøges. Øre: Det ydre øre tjekkes: øreflippens form og udseende. Den ydre øregang undersøges. Øregange og trommehinder undersøges vha. otoskop. Mundhule: Tænder og tandkød undersøges for skader, tandsten, betændelse og paradentose. Tunge, gane og svælg undersøges også. Lymfeknuder: De lymfeknuder der er under huden mærkes efter for at undersøge for infektion de forskellige steder på kroppen. Hjerte og lunger: Der lyttes på hjerte og lunger for at konstatere om hjertet arbejder som det skal. Bughule: Bughulen mærkes igennem for at se om der er smerter og om organer er større end normalt. Hud og hårlag: Hud og hårlag undersøges for skæl, sår og hårtab. Desuden undersøges der for lopper og andre parasitter. Ben og poter: Klør og trædepuder undersøges. Ben undersøges for forandringer i led og muskler. Kønsorganer: Der undersøges for unormale tilstande og testiklerne mærkes igennem på handyr. Ved sundhedsundersøgelsen får dyrlægen et detaljeret indtryk af din hund eller kats sundhedstilstand. Dette giver det bedste udgangspunkt til at kunne forebygge sygdom og behandle sygdom så tidligt som muligt. |
|||
|
|
|||
|
11 Når man har valgt en racekat skal man huske at få en købskontrakt på katten, som er en sikkerhedsforanstaltning for både køber og sælger. Man kan hente en standart kontrakt ved Felis Danicas hjemmeside. Det er muligt at tilføje de ting man selv ønsker at der skal på og at kontrakten læses igennem, sammen med opdrætteren. |
|||